|
Et angst anfald.
Jeg kan ikke få vejret. Ligemeget hvad jeg gør så kommer der ingen luft ned
i mine lunger. Vandet har lukket sig over mit hoved, mens jeg bliver holdt nede. Hvad er det som der holder mig nede/under..?, du ved det ikke.
Den eneste tanke du har er LUFT, jeg skal have luft og det skal være nu. Panikken breder sig i hele kroppen.
Mand kan se det på mine øjne som nu er udspilede af frygtens klamme hånd og fortvivlesen river i mig, som en djævel der er ved at fortære min krop.
Hvad sker der, hvorfor sker det, hvad er der galt, hvorfor kan jeg ikke komme op. Mit hjerte hamre nu som et damplokomotiv, sveden pibler frem fra mine porer i huden, min brystkasse gør ondt og min mave slår knuder på sig selv, munden tøre ind som sahara, Flygt flygt flygt, men hvordan.....
Som byttedyret der i sit sidste sekund, inden de skarpe tænder lukker sig om halsen på det, desperat søger efter en udvej......
Følelsen er som hvis nogen holder mig nede under vandet, så lang tid som jeg lige akurat kan holde vejret og så lige 15 sekunder mere...
Sekundet hvor jeg kæmper dødens kamp for at nå overfladen med panikken springende frem i mit ansigt, men jeg ved der er for langt op.
Er jeg ved at dø, hvad skal jeg gøre... Hospital, NU.
Sådan startede min rejse ind i panik-angstens helvede.
|
Den onde cirkel.
Angst for angsten.
En selvopfyldende profiti.
|
|
