|
Fjendeland:
DYYYYYYT!!!! DYYYYYT... Aarhh... et mega CHOCK, da jeg nærmest i slowmotion sprang tre dage over i et hop, mens jeg så den sidste bus flyve forbi i en rasende fart. Grrr svovle bande eder og forbandelser.
Da jeg efter 10 minutter var faldet lidt til ro igen, gik den grusomme sandhed op for mig. "FJENDELAND", var min næste destination.
Fjendeland kaldte vi det, pga de mange vilde kaniner, som desvære havde set Monthy's film, med dræber kaninen.
En ting som vi mennesker desvære først opdagede for sent var at kaniner var mere lærenemme end hunde og 20 gange så farlige, da de altid færdedes i flokke i det lukkede område omkring DTU. Oversat "DANSKE TÅBER UHELDBREDELIGE".
Hjernen kørte på højtryk!!! alt blev overvejet og vægtet, men en åbenlys løsning var ikke at finde i min chokerede kugle af et hoved.
Rygterne havde lydt at hvis man imiterede en regnorm, kunne man slippe uset gennem denne skærsild af glubske kaniner, men det var nok mere fordi at det gik så langsomt, at man kun, kunne nå ned til næste bus landingsplads før daggryet atter vendte tilbage.
Med en hjerne på størelse med den før omtalte orm, begyndte jeg at snoge vride og skubbe mig vej, henmod mod DMZ zonen eller ingenmandsland om i vil. Med øjnene vidt opspilede, i konstant søgen efter de glubske kaniner, hørte jeg Jensen's karakteriske lyd af hans gule gamle havelåge, med støttehjul, båthorn, rævehale og papirklis i egerne for at frembringe den salige lyd af en motor "dang dang dang Dang DAng DANg DANG". Godt nok en underlig motor, men "ok" vi lod ham blive i troen.
Redet på målstregen. Ritch ratch sagde det, da han kom ræsende rundt i svinget med bagenden svingende ud som en hel Ole Olsen.
Fuck en griner han fik, da hans øjne tilfældigt faldt på den mystiske skikkelse som langsomt vred sig afsted i vejkanten.
HØ hø... hvad så tosse (standard komentaren), du ligner en som mangler et lift ?
Øøøøhhh tja, fik jeg fremstammet med et ansigt malet kobber rødt af flovhed. Tak som byder :)
Men måske skulle jeg have foresat min ormen gennem fjendeland, for forsent opdagede jeg hvad det indebar... Op på styret med et båthorn placeret dybt i ballerne og en rævehale som piskede mig i vinden.
10 min senere:
Med et båthorn presset op mellem ballerne og som båttede hver gang vi kørte over den mindste ujævnhed, ømme kinder efter de mange rævehale tæsk og 2 ben som sov, kravlede jeg af dyrets drage af en cykel.
KNALD!!!! sagde det da begge ben knækkede væk under mig og mit så formidable overbid blev rettet ind på ½ sek. sovende ben dutter fandme ik til noget, konstateterede jeg alt for sent, mens den velkendte klukkende latter lød i mine øre. Vi ses tosse hø hø og så var han væk igen.
| 
